Nyheder: ‘orgel’

Orgelfestival

Onsdag 2. september 2009 kl. 10:23

Copenhagen International Organ Festival, København 22.-29. oktober 2009 med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som hovedansvarlig.
Musikkonservatoriet er flyttet ind i det gamle Radiohus med et helt nyetableret orgelcentrum med helt nye muligheder.

Det nyrenoverede Marcussenorgel fra det gamle konservatoriums festsal er nu placeret i en nyindrettet orgelsal i bygningen, hvor der skal være koncerter. Samtidig er det store koncertsalsorgel i Konservatoriets Koncertsal (tidligere Radiohusets Koncertsal) blevet renoveret. Foruden disse orgler i konservatoriets bygning vil de fleste betydelige orgler i indre by blive præsenteret under festivalen i hænderne på en lang række danske og internationale organister.

Et højdepunkt bliver genindvielsen af det restaurerede og rekonstruerede Marcussenorgel fra 1829 i Christiansborg Slotskirke. Det nye store van Heuvel-orgel i DR Byens koncertsal vil også blive præsenteret ved en recital.

Det bliver arrangementer fra morgen til aften hele ugen med orkester, kor, ensembler og solister i samspil med orglet. Der planlægges en maratonkoncert lørdag eftermiddag, åbent hus på konservatoriet med koncerter for børn, demonstrationer af orglets konstruktion, seminarer og mesterkurser.

Læs mere

Buxtehude and the Meantone Organ

Søndag 22. juli 2007 kl. 13:48

Göteborg International Organ Academy afholder 14.-20. august en konference om den kendte komponist med workshops, forelæsninger og koncerter. Medvirkende bl.a. Kerala Snyder, William Porter, Harald Vogel, Bine Katrine Bryndorf og Hans Davidsson.

Læs mere

Nordisk Kirkemusik Symposium, Århus 2004

Mandag 19. januar 2004 kl. 00:00

Symposiet finder sted 16.1-9. september 2004 og absolut sidste tilmeldingsfrist er 1. april 2004. Symposiet indeholder kirkekoncerter, gudstjenester, ekskursioner, seminarer og udstillinger.

Orgler i Danmark

Tirsdag 7. maj 2002 kl. 00:00

Nu er ikke mindre end 100 danske orgler kommet på nettet med samlede beskrivelser i tekst og billeder af bygger, restaureringer, historie etc. Mulighed for søgning på lokalitet, område og byggere.

Læs mere