Nyheder: ‘musikæstetik’

Dansk bog om ny musikteori

Fredag 11. januar 2013 kl. 10:23

Komponisten Bent Lorentzen færdiggjorde bogen ”Bidrag til en ny musikteori” i 1968, men den blev imidlertid aldrig udgivet. Lorentzen tilhører den første generation af danske komponister, som udforskede mulighederne i den elektroakustiske musik, idet musikpsykologien stort ingen rolle spillede i tressernes Danmark.

Udgivelsen af manuskriptet med 45 års forsinkelse dokumenterer Lorentzens ’kroniske nysgerrighed’ over for lydens fantastiske univers og hans utrættelige arbejde med at udforske den – også teoretisk og psykologisk.

Bogens efterskrift er skrevet af Lars Ole Bonde.

 

Danish Musicology Online 2

Onsdag 24. august 2011 kl. 08:16

Eksempel fra Busnoys-sangenAndet nummer af tidsskriftet er udkommet her i august. Det indeholder artikler af Erik Steinskog om operastemmen mellem reproduktion og reception, af Peter Woetmann Christoffersen om rekonstruktion af Antoine Busnoys’ firstemmig flamske sang “In mijnen sijn”, af Annemette Kirkegaard om at fare vild i verdensmusikkens buskads og af Søren Møller Sørensen om musikteori mellem følelsesæstetik, klanglære og retorik. J.G. Sulzer, J.N. Forkel og H. Chr. Koch.

Se hele nummeret

Music Informatics, Performance and Aesthetics

Fredag 20. februar 2009 kl. 15:49

Et ugelangt kursus med ovenstående titel afholdes på Syddansk Universitet, Esbjerg, Vestjysk Musikkonservatorium, Esbjerg og Aalborg Universitet, Esbjerg, nemlig 29. marts-4. april 2009.
Kurset er et NordPlus-supported masters-level course. Kommende deltagere bedes kontakte en af instruktorerne fra listen på kursets website (se nedenunder).

Læs mere

Gæsteforelæsninger på Syddansk Universitet

Mandag 4. februar 2008 kl. 12:01

I februar og marts kommer der 3 gæsteforelæsninger med fællestitlet “The Aesthetics of Music and Sound”.
Den første finder sted den 11. februar og hedder “Musical Creativity, Software, Cognition and Metacognition”. Forelæsningen sker ved Barry Eaglestone fra University of Sheffield.
Den 3. marts kommer Theodore Gracyk fra Minnesota State University og taler om “Musical Works, Instances and their Meanings,” og det sidste foredrag sker den 31. marts. Her taler Tere Vadén fra University of Tampere om “Experience and Research. What is the Purpose of Practics-based Research?.”
Alle foredragene finder sted kl. 16.15-18.00 i undervisningslokale U90 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Ønskes yderligere oplysninger, kontakt da Cynthia M. Grund på cmgrund@ifpr.sdu.dk