Nyheder: ‘jazz’

Dans i København i 50′erne

Fredag 12. oktober 2012 kl. 09:59

I forbindelse med årsmødet for Dansearkivets venner afholder Dansk Dansehistorisk Arkiv seminar om dans i 50′ernes København. Arrangementet finder sted søndag den 4. november kl. 12.30 -17.00 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Karen Blixens Vej 1, bygning 21, 3. sal.

Læs mere her

Montmartre i Nørregade

Mandag 6. december 2010 kl. 12:53

Ny bog af Niels Christensen – en subjektiv beskrivelse af, hvordan han oplevede årene 1976 til 1989, hvor han var musikalsk leder i Montmartre i Nørregade.

Læs mere

Da den moderne dansemusik kom til Danmark

Tirsdag 12. oktober 2010 kl. 14:11

Ny bog af Erik Moseholm med fokus på den moderne dansemusiks første fyrre år (1900-1940) i Danmark. Det righoldige materiale – inklusive en broget billedside – er hentet fra aviser, tidsskrifter, bøger, noder og grammofonindspilninger.

Læs mere

Debatseminar om de smalle genrer og mainstream

Mandag 26. oktober 2009 kl. 13:25

Hvilken rolle spiller jazz, kompositionsmusik og andre eksperimenterende genrer fortsat i den musikalske udvikling i Danmark? Kan de smalle genrer lære noget af mainstreamen?
Torsdag den 5. november kl 17.30-20 er der debatseminar i Råhuset. Emnet er den mere eksperimenterende musiks forhold til mainstream. De små uafhængige pladeselskaber har fået mere magt, men har det betydet, at de smallere og mere eksperimenterende genrer har fået mere indflydelse på musikken og musikmarkedet?
I panelet sidder Lennart Ginman, Torben Sangild, Frederik Thaae og Kenneth Bager. Forfatteren Knud Romer er moderator. Arrangementet er en del af Wundergrund-festivalen og er blevet til i et samarbejde mellem JazzDanmark, SNYK og Musikparlamentet.

Læs mere

8. nordiske jazzkonference

Tirsdag 26. maj 2009 kl. 09:32

Den 25.-27. august 2009 finder den 8. nordiske jazzkonference sted på Aalborg Universitet med Center for Dansk Jazzhistorie som vært. Konferencens hovedtema er jazzhistorieskrivning i et nordisk perspektiv med særlig vægt på lokal og national historieskrivning samt jazz som en globaliseret kunstart. Der er annonceret 17 foredragsholdere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Australien og Letland.

Læs mere

8. Nordiske Jazzkonference CFP

Torsdag 19. marts 2009 kl. 14:20

Center for Dansk Jazzhistorie indbyder hermed forskere, musikjournalister og andre interesserede til at deltage i Den 8. Nordiske Jazzkonference, der finder sted på Aalborg Universitet d. 25-27 august 2009. I forbindelse med forberedelserne til konferencen har CDJ lanceret www.jazzconference.net, hvor der løbende vil komme information om konferencens program etc.

Jazzhistorieskrivning i et nordisk perspektiv er konferencens hovedtema, hvor der især bliver lagt vægt på emner inden for lokal og national historieskrivning. Et sekundært tema er samarbejdet mellem de nordiske jazzarkiver og hvordan dette kan styrkes. Endelig vil der være plads til præsentationer af papers uanset emne.

Deadline for indsendelse af papers er fredag d. 1. maj 2009. Spørgsmål og forslag rettes til Thomas A. Jakobsen på tlf. 9940 9115 el. thomasaj@hum.aau.dk

Læs mere

Odense Vinterjazz

Fredag 7. november 2008 kl. 10:16

Foreningen af Fynske Jazzmusikere (FFJ) afholder i perioden 12.-22. november en jazzfestival. Blandt de udenlandske gæster er Nils Petter Molvær, Michel Camilo, Curtis Stigers og Phil Markowitz. Nærmere program på hjemmesiden.

Læs mere

Ny imponerende jazzside: Jazz.com

Onsdag 30. juli 2008 kl. 09:29

En ny stor og kvalitetsbestemt jazzside har set dagens lys, nemlig www.jazz.com. Websitet er kreeret af en række skribenter, redaktører og fotografer, og fokus er på jazzens fortolkninger. Således er der her den største samling af anmeldelser – også af enkeltnumre, hvad der vil være af interesse for bl.a. opgaveskrivere. Der er også interviews, en encyklopedia med mere end 1400 artikler om jazzmusikere (heraf de fleste nulevende), et jazzgalleri, en blog plus meget mere.

Blues – ny bog af Bjarne Mørup

Mandag 17. marts 2008 kl. 16:10

Historien om bluens op til ca. 1960 i dels en musikfaglig beskrivelse, dels en skildring af bluesmusikkens miljø og samspillet med det omgivende samfund. Eksempel-cd findes.

Læs mere

Udstilling om jazzmusikeren Richard Boone

Torsdag 14. februar 2008 kl. 16:22

Syddansk Universitetsbibliotek arrangerer den første udstilling om en jazzmusiker herhjemme. Det sker fra den 28. februar og en måned frem, hvor man på bibliotekets Informationssal kan se:

FRA LITTLE ROCK TIL KØBENHAVN – RICHARD BOONES LIV I MUSIK.

Richard Boone (1930-1999) var basunist og sanger. Efter en række år i bl.a. Count Basie’s Orkester bosatte han sig i 1970 i København, hvor han de følgende år slog sine folder i Radioens Big Band, i kvintet med tenorsaxofonisten Bent Jædig, med Ernie Wilkins’ Almost Big Band, med Thad Jones’ Eclipse og i sine sidste år i kvartet med den kvindelige rytmegruppe Sophisticated Ladies.

Richard Boone var en stor charmør og humorist, og med tiden udviklede han sin sang til at blive fin kunst, på én gang båret af personlig indlevelse, rytmisk dristighed og med en nærmest genial evne til at kommunikere med publikum.

Udstillingen, der er arrangeret af Inga Boone, enke efter Richard Boone, og bibliotekar Frank Büchmann-Møller, bygger på nogle af de mange fotos, musikinstrumenter, noder, musikalier og en hel del andet memorabilia, som Syddansk Universitetsbiblioteks Musikafdeling de sidste år har modtaget fra Inga Boone.

Der er fernisering den 28. februar kl. 13, og udstillingen kan herefter ses hver dag i hele marts i bibliotekets åbningstider: ma-to 8-19, fre 81-16 og lør 10-15.
I april flytter udstillingen til Syddansk Universitetsbibliotek i Esbjerg.