Nyheder: ‘dans’

Dans i København i 50′erne

Fredag 12. oktober 2012 kl. 09:59

I forbindelse med årsmødet for Dansearkivets venner afholder Dansk Dansehistorisk Arkiv seminar om dans i 50′ernes København. Arrangementet finder sted søndag den 4. november kl. 12.30 -17.00 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Karen Blixens Vej 1, bygning 21, 3. sal.

Læs mere her

Forført af balletten

Søndag 18. september 2011 kl. 09:57
Fra balletten 'Ilfuglen'

Fra 'Ildfuglen' med musik af Stravinsky, danset af Else Højgaard og Kaj Smith. Foto: Holger Damgaard

 

Ballettens grand old man i Danmark, Erik Aschengreen, har skrevet en bog, hvor han gennemgår en række balletter med sin store viden, sine historier og egne erindringer. Det drejer sig om balletter, som stadig danses, som betyder noget for kunstartens udvikling, og som har betydet noget for Aschengreen selv.

Læs mere

SDH 2011 Supporting the Digital Humanities: CFP

Mandag 18. juli 2011 kl. 16:03

Konference i København med titlen “Answering the unaskable” den 17.-18. november 2011. Fokus på to temaer: 

Lyd og bevægelse – musik, det talte ord, dans og teater

Tekst og ting – forbindelsen mellem teksten og dens “bærer”

Læs mere

Nyhedsbrev musik og teater

Mandag 19. februar 2007 kl. 11:04

Nyhedsbrevet fra Det Kongelige Bibliotek indeholder information om en ny udstilling “Over Grænsen” om tysk-danske musikalske forbindelser 1760-1914, et nyt Niels W. Gade-manuskript og nye søgemuligheder for nodemanuskripter af Rued Langgaard og Gunnar Berg.

Læs mere

Seminar om Les Lanciers i historisk belysning

Søndag 14. november 2004 kl. 00:00

Seminaret foregår d. 21. november 2004 kl. 12.30-17 på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet Amager, lok. 21.3.52. Dansk Dansehistorisk Arkiv fejrer sit 25 års jubilæum med et seminar om dansen Les Lanciers set i historisk belysning. Programmet begynder med et kort årsmøde for dansearkivets støttekreds Dansearkivets Venner. Herefter indledes det egentlige seminar af Henning Urup med beretning om Dansearkivet gennem i de første 25 år. Derefter er emnet kvadrillen Les Lanciers i teori og praksis med følgende foredrag: ‘Les Lanciers, et ritual, der sparkede til min nysgerrighed’ ved Claus Jørgensen, ‘Bournonvilles og ballettens Lanciers’, ved Knud Arne Jürgensen og ‘Lanciers som gymnasiedans’ ved Inger Damsholt. Arrangementet afsluttes med et glas vin. Gratis adgang og alle er velkomne til hele mødet. Medbring danse/skifte-sko. Tilmelding: Senest 12/11 til Henning Urup på tlf. 4585 6962

Latinamerikansk og spansk dans i Danmark

Torsdag 3. oktober 2002 kl. 00:00

Seminar i Dansens hus

Seminaret er et møde mellem forskere, studerende, udøvende kunstnere og almindeligt danseinteresserede og vil indeholde foredrag, danseværksteder, nye perspektiver samt lecture demonstration. Seminaret afholdes søndag d. 17.11. 2002 kl. 13-18 i Dansens hus, Hørsholmsgade 20, København N og det er arrangeret af Dansk Dansehistorisk Arkiv i samarbejde med Dansens Hus og DanseinformationsCentret. Forudtilmelding nødvendig til Dansk Dansehistorisk Arkiv, Henning Urup, Skolebakken 44, 2830 Virum, 45 85 69 62.